Demring

“Et menneske, der stræber efter noget stort, betragter enhver, som han møder på sin vej, som enten et middel eller en opholdelse og hæmsko — eller som en midlertidig hvilebænk. Den for ham særegne, højsindede godhed mod hans medmennesker er først mulig, når han er på sin højde og hersker. Utålmodigheden og hans bevidsthed om indtil da altid at være dømt til komediespil — for selv krigen er en komedie og skjuler som ethvert middel sit formål — spolerer enhver omgang med andre for ham: denne art menneske kender ensomheden, og hvad den har af det mest giftige ved sig.”